Senior Asset Manager - NCAP
NCAP har behov for en kompetent og dynamisk senior asset manager med solid erfaring fra boligejendomme, til at medvirke ved opbygningen af ”Residential”-området
Som ny Senior Asset Manager hos Nordic Investment & Capital Partners (NCAP) bliver man en del af den danske organisation med base i København og arbejder tæt sammen med NCAPs øvrige asset managers.
Rollen er en central og senior position i NCAPs videre opbygning af en professionel og skalerbar asset management-funktion og vedkommende forventes fra starten at få en nøglerolle i NCAPs asset management-team.
Positionen indebærer selvstændigt ansvar for asset management af markedslejebolig-segmentet og for sikring af værdiskabelse på både enkeltaktiv- og porteføljeniveau.
Rollen kræver en profil, der kan udfordre, prioritere og træffe kommercielle beslutninger.
Rollen kombinerer strategisk ansvar med hands-on eksekvering, tæt på driften og lejerne og ansvar for den økonomiske performance.
Kandidaten kan aktivt drive og udvikle business planer samt omsætte disse til konkrete initiativer, og være i tæt dialog med investorer ved formidling af beslutningsoplæg, risici og performance.
Rollen indebærer ansvar for høj kvalitet i rapportering og beslutningsgrundlag.
Vedkommende skal bidrage til udvikling og standardisering af processer, governance og værktøjer inden for asset management.
Der arbejdes tæt sammen med det øvrige asset management team, samt med project management og investment teams.
Primære arbejdsområder
Som Asset Manager har man det overordnede ansvar for den løbende drift, optimering og udvikling af ejendommene i den specifikke portefølje.
I rollen arbejdes der med både udlejning, rapportering og værdiskabende initiativer og man fungerer som bindeled mellem investorer og eksterne samarbejdspartnere og har ansvaret for værdiskabelse og opfyldelse af strategimål.
De primære opgaver omfatter blandt andet:
• Deltagelse i investeringsaktiviteter i f.m. opbygning af en portefølje af markedslejeboliger
• Opbygge en ”lean” og effektiv AM-boligplatform, inkl. struktur og processer
• Onboarding af erhvervede ejendomme og porteføljer, herunder projektledelse i due diligence
• Udarbejdelse af og eksekvering af business planer for ejendommene/porteføljen
• Forhandling og håndtering af samarbejdsaftaler med ejendomsadministratorer, facility managers, forsikringsselskaber samt andre eksterne samarbejdspartnere
• Identifikation af potentialer og optimeringsmuligheder i ejendommene, herunder lejeoptimering, genudlejning og istandsættelser
• Udarbejdelse af beslutningsoplæg samt ansvar for efterfølgende implementering
Derudover vil opgaverne blandt andet omfatte:
• Statusmøder med fokus på udlejningsperformance
• Månedlig eller kvartalsvis rapportering til investorer om porteføljens resultater
• Udarbejdelse af årligt budget samt løbende opfølgning herpå
• Identifikation og styring af CAPEX-projekter
• Ansvar for porteføljens marketing- og udlejningsstrategi
• Samarbejde med due diligence-rådgivere i forbindelse med levering af nye projekter
KANDIDATPROFIL
NCAPs kommende asset manager forventes, at have følgende faglige kvalifikationer og personlige egenskaber:
Faglige kvalifikationer
En kandidat-eller bacheloruddannelse inden for økonomi, regnskab, finansiering og/eller jura. Alternativt en uddannelse som finansøkonom, ejendomsmægler eller ejendomsadministrator, suppleret med en HD i regnskab eller finansiering.
Det er forventeligt med minimum 5 års erfaring fra asset management i et ejendomsselskab, hos ejendomsudvikler, pensionskasse eller kapitalfond, hvor vedkommende har arbejdet med drift og optimering af ejendomsinvesteringer. Kandidaten skal være indstillet på arbejde i en internationalt orienteret organisation.
• Udadvendt og en potentiel teamlederprofil
• Stærk til proces og planlægning herunder prioritering af både egne og andres opgaver
• En stærk kommerciel dømmekraft og forståelse for boligudlejning og boligmarkedet
• Motiveret af at opnå succes sammen med teamet
• Positiv og proaktiv i tilgangen til opgaverne, god til at ”spotte” muligheder og med et ”growth mindset”
• Indstillet på at arbejde i et lille team, hvor opgaverne kan variere fra rutine til høj kompleksitet
• Flydende i professionelt dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt. Det er vigtigt at vedkommende er tryg i dialogen med professionelle aktører i Danmark og internationalt.
• Erfaring med asset management og indsigt i driften af boligejendomme
• Dokumenteret track-record indenfor asset management, porteføljestyring og værdiskabelse.
• Erfaring med udarbejdelse af business planer for investeringsejendomme, budgetter og investor-rapportering.
• Stærke kompetencer i MS Office, herunder finansiel modellering.
• Generelt interesseret i ejendomsbranchen og dens trends.
Personlige egenskaber
En selvstændig, ambitiøs og ansvarsbevidst person med stor drivkraft, gennemslagskraft og en entreprenant tilgang. Vedkommende tager ejerskab til og ansvar for opgaverne, men har samtidig stærke samarbejdsevner.
Vedkommende skal have en senioritet til naturligt at tage rollen som projektleder og sikre, at både interne og eksterne samarbejdspartnere leverer som aftalt. Personen er i stand til at overholde deadlines og villig til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt
VIRKSOMHED OG PORTEFØLJE
NCAP er en nordisk investerings- og asset managementvirksomhed med kontorer i København, Stockholm, Malmø, Frankfurt og London.
NCAP består af et særdeles erfarent og motiveret team, der fungerer som ”local operating partner” for internationale ejendomsinvestorer på det nordiske ejendomsmarked samt i Tyskland. NCAPs forretning er at udarbejde attraktive investeringsstrategier, gennemføre de tilknyttede investeringer og via kvalificeret og proaktivt asset management eksekvere og implementere de tilknyttede businessplaner.
KONTAKT OG ANSØGNING
Lyder dette job som noget for dig?
Hudson Nordic varetager processen på vegne af NCAP – og du kan kontakte Henrik Rohde på telefon: 23 34 26 06, e-mail: hro@hudsonnordic.com hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Du søger stillingen via knappen ”Ansøg om dette job”, hvor du samtidig kan læse om og acceptere vores håndtering af persondata.
- Lokationer
- Copenhagen Office