Key Account Manager til The Whole Company
Key Account Manager til The Whole Company

Key Account Manager til The Whole Company
Brænder du for forretningsudvikling og vækst? Trives du med ansvar og frihed til at finde de bedste løsninger sammen med dine kunder? Kan du skabe stærke relationer både internt og eksternt? Har du erfaring med salg til danske dagligvarekæder og en datadrevet tilgang til key account-salg? Så er denne mulighed hos The Whole Company noget for dig.
Om The Whole Company
The Whole Company er et 100 % dansk familieejet selskab, der står bag en række kendte fødevarebrands (Castus, Fredsted og Trope), som har fokus på kvalitet og på at være et sundere alternativ. Virksomheden har produktion på egne fabrikker i Danmark og arbejder målrettet med at gøre en positiv forskel for både kunder og forbrugere gennem en ambitiøs innovations- og bæredygtighedsstrategi.
The Whole Company er kendetegnet ved stærke brands, høj energi og en flad organisations struktur, hvor iværksætterånd, innovation og ansvarlighed er vigtige elementer i en tempofyldt dagligdag.
Om rollen
The Whole Company ønsker at styrke sin salgsorganisation med en Key Account Manager, der får ansvaret for udvalgte dagligvarekunder og samtidig får mulighed for at bidrage til udviklingen af afdelingens processer, projekter og strategi. Rollen bliver en vigtig del af et dedikeret KAM-team, hvor samarbejde og en tæt dialog med kunderne er centralt. Rollen refererer til Head of KAM.
Ansvarsområder
Drive salget og udviklingen af nøglekunder i detailhandlen
Udarbejde og gennemføre sortiments- og prisstrategier
Forecasting, budgettering og opfølgning på resultater
Forhandling af aftaler samt løbende optimering af samarbejdet og samhandlen med kunderne
Tæt samarbejde med Marketing, Supply Chain og Controlling
Faglige kompetencer
Erfaring fra en tilsvarende KAM-rolle inden for FMCG
Stærk forretningsforståelse og evne til at skabe vækst gennem partnerskaber
Analytiske evner og erfaring med datadrevet salgs- og kategoriudvikling
Erfaring fra fødevarebranchen er et plus, men ikke et krav
Flydende dansk og engelsk på forretningsniveau
Personlige egenskaber
Entreprenørånd og lyst til at præge udviklingen af forretningen og afdelingen
Proaktiv og selvstændig med evnen til at tage ansvar og drive egne projekter
Relations skabende og samarbejdsorienteret – internt og eksternt
Resultatorienteret med fokus på at skabe værdi for både kunder og virksomhed
The Whole Company tilbyder
Stillingen som Key Account Manager giver mulighed for at arbejde med stærke brands i en virksomhed, hvor bæredygtighed, kvalitet og innovation er centrale værdier. Der er fokus på både faglig og personlig udvikling, og rollen kombinerer klassisk KAM-ansvar med muligheden for at få reel indflydelse på afdelingens fremtidige processer, projekter og strategi.
Kontaktinformation
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mehmet Kökten på mehk@hudsonnordic.com eller Søren Bentsen på sbe@hudsonnordic.com.
For at søge stillingen klikker du på ”Ansøg” øverst på siden.